Bryggeren



Bag om Bøgedal

Vores filosofi er, at naturen og bonden fremstiller kvaliteten. Det vil sige at potentialet i enhver fødevare ligger i kvaliteten af råvarerne og derefter handler det egentlig bare om ikke at ødelægge denne kvalitet i de efterfølgende processer, men derimod hæve den. 


Hvor kom vi fra                     

I slutningen af 60’erne forsvandt den lille okkerfarvede mælkebil fra Christianshåb Mejeri og flaskerne med tykt flødelag øverst, som stod på trappestenen om morgenen lige ved siden af bagerens friskbagte franskbrød til fordel for mælk i kartonner. I starten kaldte vi mælken i de nye kartonner for papmælk, både fordi man syntes, at det var ulækkert og lidt latterligt med mælk i et stykke paraffinere pap, men også fordi det var homogeniseret og pasteuriseret og smagte helt anderledes… kedeligt. Det havde også den ulempe, at man ikke selv kunne lave ægte tykmælk, som blot er upasteuriseret mælk, som blive sat op på loftet på en varm dag i små dessertskåle. Om aftenen har man så den dejligste tykmælk, som intet har med karton tykmælk at gøre. En luksus, som slet ikke kan opnås nu.

Så forsvandt det brød vi kunne købe hos den gamle Tirsbæk-bager, bagt i stenovn fyret med træ så sent som i 1973, da det blev lukket af fødevaremyndighederne... vi begyndte af spise skiveskåret rugbrød fra fabrikkerne i plastpose og sådan købt i supermarkedet….. rugbrød med dug på indersiden af posen. Sjovt nok så kaldte vi det for plasticbrød.

Vi fokuserede på emballagen i vores navngivning, men vi var også kun børn. Vi vidste jo lige præcis, hvad vi mente med papmælk og plasticrugbrød. Det er lidt ligesom ”millionbøf på dåse”. Det ved man ligesom bare hvad betyder.

I øllets verden begyndte man på et tidspunkt at operere med begrebet HGB – high gravity beer. Stærkt øl, der bliver fortyndet før det flaskes. Man kan på den måde forøge kapaciteten på sit anlæg med op til 80 %.  

Sådan er det gået slag i slag op igennem tiden: Processerne er blevet rationaliseret og stordriftsfordele har vejet langt tungere end kvalitet.

 

Et klart budskab            

Industrien med alle dens innovationer er ikke alene god, den er fremragende og ligefrem nødvendig, når man skal lave avanceret telekommunikation – prøv at forestille jer en unik håndlavet mobiltelefon – men når det gælder fødevarer, har industrien sjældent gjort noget godt for kvaliteten.  Det er ikke fordi masseproduktion af gode fødevarer ikke kan lade sig gøre, det er bare sjældent det sker. Ser man rundt om i verden kommer der dog flere fødevareproducenter, der laver fine produkter. Og vi ser det som et sundt tegn.

Vi har dropper alt om corporate image kampagner og konkurrerer i stedet helt ind på proces niveau – for det er der den ægte kvalitet, smagen, kan påvirkes, og altså ikke i reklamekampagner.

 

Bøgedal  - en kvalitets historie              

Der var èn der engang talte om begrebet at ”springe over hvor gærdet er højest”. Og det passer meget godt på vores projekt.  For det har været en umådelig besværlig proces.

Bøgedal har til huse i en 100 år gammel kostald på 170 kvm og en lade på knap 300 kvm. Den er restaureret smukt indvendigt og  i det store hele bevaret. Alle hjørner og kanter ved vægge og stolper er blevet afrundet med mørtel for oven og cement forneden,  de gamle smukke bjælker er slebet, spartlet og lakeret.

Det hele er meget simpelt og overskueligt. Der er ingen larmende maskiner eller apparater. Til gengæld er der helt stille. Og noget af det vanskeligste er i virkeligheden at passe ilden under kedlen. For hvis den koger over, taber man en masse øl.

 

 

Bryggeren og bryggerinden

Bøgedal Brew drives af Casper Vorting og Gitte Holmboe.

Casper Vorting er brygmester og ansvarlig for selve produktionen af øl samt dykning og maltning af korn fra Nordisk Genbank.

Gitte Holmboe er ansvarlig for udvikling af ølopskrifter samt salg og marketing.

De er gift og bor på gården Bøgedal sammen med deres to børn og Caspers forældre.